Patrik Andersson´s historic goal

For 25 år siden, i overtiden, scorede Patrik Andersson på et indirekte frispark, som sikrede Bayern München sejren i Bundesligaen. Det var det eneste mål, Patrik scorede for Bayern. Et historisk mål. Vi spurgte Patrik, om han havde lyst til at genopleve følelsen. At tage til München og sparke frisparket igen. Denne gang klædt på til at fejre øjeblikket i smoking fra Oscar Jacobson.

Patrik Andersson er en af svensk fodbolds mest meriterede spillere. Med 96 A-landskampe, VM-bronze, en Champions League-titel, to Bundesliga-titler og to Guldbolden-priser opbyggede han en karriere på højeste internationale niveau. Han var en spiller, der kombinerede defensiv styrke med ro, spilforståelse og lederskab – egenskaber, som gjorde ham til en naturlig del af både det svenske landshold og nogle af Europas største fodboldscener.

Men det er ét enkelt spark, der gjorde Patrik Andersson udødelig i tysk fodboldhistorie. Den 19. maj 2001 blev sidste spillerunde i Bundesligaen afviklet. Bayern München havde brug for ét point mod Hamburger SV for at sikre sig titlen, men da Hamburg scorede til 1-0 i det 90. minut, så mesterskabet ud til at glide dem af hænde. I Gelsenkirchen var Schalke 04 allerede begyndt at fejre. Så fik Bayern et indirekte frispark inde i straffesparksfeltet langt inde i tillægstiden. Stefan Effenberg lagde bolden til rette. Patrik Andersson, midterforsvareren, som endnu ikke havde scoret for Bayern, trådte frem og sparkede. Bolden gik i mål. 1-1. Dommeren fløjtede kampen af umiddelbart efter, og Bayern München var tyske mestre. Ét enkelt mål på det helt rigtige tidspunkt blev afgørende i en af Bundesligaens mest dramatiske afslutninger.

Efter spillerkarrieren har Patrik Andersson fortsat sit arbejde inden for fodbolden, både internationalt og i Sverige. Gennem opgaver for UEFA, FIFA, det svenske fodboldforbund og svenske Elitfotboll Dam har han taget erfaringerne fra banen med sig ind i nye sammenhænge. Hans rejse rummer store titler, afgørende øjeblikke og et perspektiv formet af mange år på fodboldens absolutte topniveau.

Når du tænker tilbage på den 19. maj 2001, hvad er så det første, du husker fra de sidste minutter?

Det var ret kaotisk. Modstanderholdet var allerede begyndt at fejre, samtidig med at Schalke, som lå lige efter os i tabellen, førte deres kamp. Vi skulle bare spille uafgjort for at vinde ligaen.

Erfaringsmæssigt spiller man, indtil dommeren fløjter af, og det var også vores indstilling. Da jeg fik frisparket, vidste jeg, at det var nu eller aldrig. På det tidspunkt handlede det bare om at få styr på tankerne, tænke logisk og håbe på det bedste.

Hvordan opstod situationen omkring det indirekte frispark? Var det en selvfølge, at det var dig, der skulle sparke?

Min anfører, Stefan Effenberg, og jeg havde spillet sammen i fire år og delte ansvaret ved dødbolde. Da jeg kom til Bayern München, var der flere dygtige frisparksskytter, men i den kamp havde han ikke sin bedste dag, og de andre muligheder sad på bænken.

Så sagde han bare: ”Du tager den.”

Det var et stort ansvar og et stort pres, men jeg forsøgte at fokusere på mulighederne. Jeg vidste, at det sandsynligvis var kampens sidste spark. Modstanderne stod i muren, og målmanden dækkede den ene side, så planen var at skyde hårdt og lavt mod det område, der kunne åbne sig. Og så var jeg så heldig, at bolden gik i mål.

Du havde ikke tidligere scoret for Bayern. Hvad kræver det at træde frem i sådan en situation alligevel?

Ikke i en turneringskamp. Min primære opgave var defensiv. Vi havde mange dygtige offensive spillere, så min rolle var ofte at blive tilbage, organisere og læse spillet.

Men meget inden for sport handler om at kunne skifte mellem at være af- og påkoblet. At kunne lukke alt andet ude, gå ind i situationen og udføre opgaven fuldt ud. Jeg vidste, at jeg var god til dødbolde, selv om det ikke var min primære rolle på holdet. Da anføreren bad mig tage ansvar, var der ikke andet at gøre end at træde frem og forsøge at levere.

Det blev dit første og eneste mål for Bayern München og samtidig en af de mest dramatiske afgørelser i Bundesligaens historie. Har dit forhold til øjeblikket ændret sig gennem årene?

I løbet af en karriere går alting meget hurtigt. Det ene afløser det andet, og det er svært at stoppe op og reflektere, når man står midt i det. Ofte er det først efter karrieren, at man for alvor får tid til at forstå betydningen af visse øjeblikke.

Hvorfor tror du, at dit mål stadig står så stærkt i folks erindring? Unge, som ikke engang var født dengang, kender til det – nærmest som om det skete i går.

Alle Bayern-fans kan fortælle, hvor de befandt sig på det tidspunkt. Det er meget specielt. Det fineste er at kunne dele øjeblikket med så mange mennesker, selv om der er gået 25 år. Det er magisk.

Hver gang en sæson nærmer sig sin afslutning, og kampen om titlen er tæt, tænker man på det igen. At det faktisk kan blive afgjort i sidste sekund. Det er ikke slut, før det er slut, og det sender et positivt signal. Uanset om det handler om sport eller noget andet: Alt er muligt. Man skal ikke miste troen, for det kan vende.

Du har spillet i Sverige, England, Tyskland og Spanien. Hvordan har de forskellige fodboldkulturer formet dig?

Der er en del forskelle mellem landene. I Sverige har vi for eksempel janteloven, mens man i Tyskland og Spanien ofte har en anden selvtillid og mentalitet. Der er man på sin vis nødt til at gøre mere opmærksom på sig selv for at nå sine mål.

Da jeg kom til Premier League, var der stadig forholdsvis få spillere fra andre lande. Der var et stærkt kammeratskab. I Tyskland var det mere territorielt, lidt i retning af: Nu kommer der en udlænding, som vil tage mit job. Så var man nødt til at præstere, gøre sit bedste og på den måde vinde respekt.

Du har været anfører på det svenske landshold og spillet i nogle af Europas største klubber. Hvad har de miljøer lært dig om lederskab?

Meget handler om at opbygge et hold, hvor alle forstår deres rolle. Alle er forskellige og har hver deres spidskompetencer, men hver enkelt spiller skal føle, at vedkommende bidrager på sin egen måde. Har holdet succes, får den enkelte spiller også succes.

I et miljø med meget hård konkurrence opstår hierarkiet ofte internt i gruppen. Trænerens opgave er at udtage holdet, foretage ændringer og rotere, når der er behov for det, men mange af spændingerne og dynamikkerne håndteres af spillerne selv. Som leder gælder det om at forstå gruppen og få det bedste ud af den situation, man står i.

Efter spillerkarrieren er du fortsat inden for fodbolden i flere forskellige roller. Hvad har været vigtigt for dig at give videre?

For mig har det altid været vigtigt, at alle føler sig set, især de yngre spillere. Man skal føle sig som en del af fællesskabet for at kunne præstere godt. Der skal også være personer omkring de yngre, som de kan støtte sig til.

En karriere følger ikke en lige linje. Man skal turde begå fejl, og nogle gange er det sundt at møde modgang. Det er ofte dér, man lærer mest.

Hvordan vil du beskrive din egen stil i dag?

Jeg går ofte i jakkesæt og kombinerer det gerne med en T-shirt. Men jeg kan også godt lide at gå med skjorte og slips, alt efter anledningen. Nogle gange er det sjovt at klæde sig rigtig fint på, for eksempel i smoking.

Jeg bor inde i byen, og der klæder man sig ofte lidt pænere. Skjorte, chinos og tøj, der fungerer i hverdagen, men stadig føles velklædt. Jeg kan godt lide tøj, der sidder godt og er nemt at kombinere. Et godt jakkesæt giver også en anden følelse. Man får lidt mere pondus.

Hvad betyder kvalitet for dig, både på banen og dit tøj?

For mig handler kvalitet om hele processen, fra idé eller plan til det færdige resultat. Det gælder både i fodbold og for tøj. Det handler om forberedelserne, detaljerne og om, hvordan noget er bygget op.

Når du ser tilbage på din karriere, hvad tror du så, at dit yngre jeg ville have været mest stolt af?

Mennesket Patrik. Man har selvfølgelig opnået meget af det, der er muligt som svensk fodboldspiller, men med tiden bliver det også vigtigt, hvad man efterlader sig.
At Bayern München stadig tager imod mig på den måde, de gør i dag, 25 år efter målet, handler ikke kun om selve øjeblikket. Det handler også om relationer, respekt og om, hvordan man møder andre mennesker. Det har været vigtigt for mig, uanset hvilken rolle jeg har haft.

En karriere på eliteniveau kan være krævende for familie og relationer, men for at finde den rette vej i livet er man også nødt til at møde ting, som ikke altid er nemme. I fodbold spiller man ofte kamp hver fjerde dag, og så lærer man hurtigt at analysere, tage det vigtigste med sig og derefter komme videre. Det, der er sket, er sket. Man skal lære af sine fejl og se fremad.

En stor tak til Hans-Peter Renner og Bayern München, fordi I tog så godt imod os på Allianz Arena.