Sustain Stories: Erik Östling

Hvordan startede @gubbstil?
Det første billede tog jeg for 12–13 år siden. En ældre mand i en lyserød blazer, som stod midt på gaden og talte med nogen. Derefter begyndte jeg at tage flere billeder og dele dem i stories på min private profil. Mest for at rydde op i min kamerarulle. Det udviklede sig til et lille arkiv.

Senere hentede jeg TikTok for at følge med i, hvad der rørte sig kulturelt. Jeg begyndte at fotografere folk på gaden, men opdagede hurtigt, at andre gjorde det bedre. Derfor begyndte jeg at fokusere på ældre mænd. Efter cirka seks måneder gik en video viralt, og nogen foreslog, at jeg oprettede en Instagram-profil. Jeg lagde indholdet op, fik hurtigt 10.000 følgere, og siden er det bare vokset. Jeg har egentlig bare fortsat med det samme.

Hvorfor netop ældre mænd?
At tage billeder af sig selv hver dag i nye outfits kan hurtigt føles lidt konstrueret. Meget bevidst og næsten performativt. Ældre mænd er det modsatte. De klæder sig ikke for kameraet. De har ingen profiler og forventer ikke opmærksomhed.

Jeg fotograferer kun det, jeg oprigtigt synes fungerer – faldet på et par bukser, en silhuet, en slidt jakke. Noget personligt.

Der er også en legende tilgang i deres måde at klæde sig på, selv senere i livet. Det har givet mig en ro i forhold til det at blive ældre. Personligheden består, selvom kroppen forandrer sig.

Hvad er det særlige ved deres stil?
I starten troede jeg, det handlede om, at tøjet var lidt større. Men i virkeligheden handler det om kvalitet. De købte gode ting for mange år siden – og bruger dem stadig. Stoffet falder flot, og bukserne har den rigtige længde over skoen. Det står i kontrast til de meget tætsiddende silhuetter, vi har set i mange år. Det føles ægte.

Er der et møde, du husker særligt tydeligt?
Ja, der er en mand på Östermalm (område i Stockholm), som jeg taler med indimellem. Han har en enorm interesse for tøj. Han fortalte, at amerikanske turister ofte stoppede ham for at rose hans stil. Da jeg nævnte, at jeg boede på Södermalm (område i Stockholm), svarede han: “Jeg holder mig mest til Östermalm. At tage til Södermalm er som at rejse til et andet land.” Det syntes jeg var ret sjovt.

Mange velklædte mænd nyder faktisk at tale om tøj. Det er ikke tilfældigt, at de ser ud, som de gør.

Har din egen stil ændret sig over tid?
Jeg er ret omskiftelig. Jeg kan få lyst til en ny stil fra den ene dag til den anden. Hvis jeg ser noget interessant på gaden, kan jeg blive helt opslugt af at finde noget lignende. I dag, hvor jeg er blevet ældre, har jeg bedre mulighed for at investere i et skræddersyet jakkesæt, som jeg ved holder i mange år. Men jeg skifter stadig mening ofte.

Hvad kigger du efter, når du køber second hand?
Materialet kommer altid først. Når jeg kigger på blazere, tjekker jeg skuldrene – sidder de rigtigt, kan resten næsten altid tilpasses. Jeg går op i detaljerne og håndværket.

Bukser er de nemmeste. De kan ofte købes for store og tilpasses. Frakker køber jeg næsten altid, hvis skuldrene sidder godt. Ærmer kan forkortes, og Raglan-frakker fungerer især godt.

Hvorfor køber du næsten kun second hand?
Der er selvfølgelig et element af skattejagt. Men det handler også om at finde noget unikt – noget, ikke alle andre har. Stoffet har fået patina og karakter.

Jeg køber sjældent online. I stedet går jeg rundt i butikker i Stockholm eller på rejser. Min stil formes af det, jeg finder undervejs.

Nogle gange er det frustrerende. Måske finder jeg aldrig den perfekte frakke i kameluld. Men det er også en del af charmen.

Og hvis jeg finder et visitkort i inderlommen på en blazer, kan jeg godt finde på at slå personen op. Jeg kan godt lide tanken om, at tøjet har haft et liv før mig.