DIRECTORS CUT - Felix Herngren

I sin nye hjemby bevæger han sig ubesværet gennem smalle gader, over åbne pladser og spiser frokost i solen, når muligheden byder sig. Vi følger Felix på en gåtur, der ender ved Palma Sport & Tennis Club, et mødested for mange svenskere, som er flyttet hertil. Iværksættere, kreative og familier samles over en kamp eller en tur i fitnesscentret.

Vores tema, Director's Cut, henviser til, at Felix har foretaget et personligt udvalg fra Oscar Jacobsons kollektion – fundet det, han selv mener passer ham bedst. Men også til “cut” i sin mest bogstavelige betydning: den perfekte pasform. Kendetegnet for Oscar Jacobson er en skarp silhuet, perfekt fit og håndværk i hver eneste søm og hvert materiale.

Interessen for tøj har altid været der. Han taler om tekstilernes fald og konstruktion med samme passion, som han taler om dramaturgi. For Felix er stil, ligesom film, et spørgsmål om både detaljen og helheden på samme tid.
Dette er Felix Herngrens Director's Cut: en personlig fortolkning af Oscar Jacobson, en samtale om stil midt i et nyt kapitel i livet.

Du bor mest på Mallorca – hvad fik dig til at blive?
At passe ind er egentlig ikke altid det, jeg ønsker. Jeg har altid haft en længsel efter at bo i udlandet. Da vi lidt tilfældigt endte på Mallorca, føltes det helt rigtigt at give det et forsøg. Jeg trives faktisk bedst i miljøer, jeg ikke helt kender, blandt mennesker der er anderledes. Det er noget, der tiltrækker mig.

Du er kendt som skuespiller, men arbejder mest som instruktør. Hvad driver dig bag kameraet?
Det er fantastisk at være midt i en filmproduktion. En stor gruppe mennesker med vidt forskellige kompetencer og personligheder, der samles om at fortælle en historie. Hver fase er så forskellig. I udviklingsfasen pitcher vi karakterer og plot og smider nogle gange ugers arbejde direkte i skraldespanden. Det kan være hårdt, men alternativet er værre. At sidde ved klippebordet med dårligt materiale – der er få ting, der er værre end det.

Din serie Där solen alltid skiner foregår i et miljø, der minder om dit eget liv – hvor meget er selvbiografisk?
En stor del er hentet fra mit eget liv. Jeg kunne være endt i samme nedadgående spiral som Tom i serien, men jeg undgik det. Livet som expat rejser eksistentielle spørgsmål om, hvad livet egentlig handler om, og hvordan man får mest muligt ud af de år, man har tilbage.

Hvordan har din interesse for tøj udviklet sig gennem årene?
Den begyndte, da jeg arbejdede i reklamebranchen i 90’erne. Jeg mødte mennesker, der klædte sig anderledes, og på det tidspunkt havde jeg også selv råd til at købe bedre tøj. Når jeg var i London, elskede jeg at gå rundt i butikkerne i Soho. Jeg fik nogle gnavne kommentarer fra kolleger om mine valg, men set i bakspejlet havde jeg ret. At opbygge en garderobe med velsiddende stykker i kvalitetsmaterialer giver mig – i hvert fald – glæde og stil for livet.

Er du lige så detaljeorienteret omkring pasform og detaljer, som du er med manuskripter og klipning?
Som instruktør går jeg næsten altid klædt i sort fra top til tå af tekniske årsager, så min refleksion ikke kan ses under optagelser. Jeg arbejder meget sammen med kostumedesignere og stylister, og når jeg er foran kameraet som mig selv – ikke en karakter – får jeg nogle gange hjælp af en stylist. Ikke fordi jeg ikke har min egen stil, men fordi jeg elsker, når en dygtig person har tænkt det hele igennem og vælger ting, jeg nok ikke selv ville have prøvet. Det er virkelig sjovt at blive overrasket.

Er der et projekt, du er særligt stolt af, som ikke fik den opmærksomhed, det fortjente?
Ikke rigtigt, men måske Ulveson & Herngren. Den fik ikke gode seertal og blev sablet ned af Dagens Nyheter. Men den serie havde noget særligt. Idéen kom fra en drøm, jeg havde, mens jeg var midt i min skilsmisse. Jeg så mig selv og min daværende kone skændes, indtil hun pludselig blev fysisk og forvandlede sig til den svenske skuespiller Johan Ulveson. Mareridtet blev til komedie, og skænderierne blev til koreograferede danse, hvor vi væltede køleskabe og slog efter hinanden med lange pinde. Det blev som scener med tegneseriefigurerne X&Y fra det svenske MAD-magasin. Da jeg vågnede, var idéen næsten fuldt formet. Jeg gik til SVT (Sveriges Television) dagen efter og pitchede den.